Thrane

Fra min status som bandeleder har jeg valgt at hengive mig de mere bløde værdier; som at tage mig af en stakkels forældreløs kat.

Jeg har egentlig to af slagsen derhjemme, men er startet ud med den mest ynkelige af de to; ham der gør det til grin, at min far har brugt 600 bananer på en elektronisk kattelem.

For med undtagelse af den daglige omgang i naboens velkultiverede køkkenhave så bruger Buller det meste af sit liv på at boble rundt i en konstant søvnrus inden døre. Fair nok hvis han så nedlagde krybdyr på stribe om natten, men her har vi problemer med hans mørkeræd og kampvægt på 300 gram.

Nu er det lille pjok under mine vinger, og jeg glæder mig til at kunne vende tilbage med beskrivelsen af en genfødt dræberkat efter den vellykkede adoption.

For folk med videofobi har jeg også smidt lidt billeder i galleriet.

2006/min forste borehammer
Så fik jeg overtalt den gamle til at købe mig en 620 watt borehammer, så jeg kan udfolde mig kreativt i min fritid.

Nærigpinden fandt den på tilbud i Kvickly - endda til halv pris af hvad high-end butikken Harald Nyborg kræver - men den virker robust og kan nok godt bruges det første års tid, til mine arme kan klare en med bæresele og på stærkstrøm.

blogbilleder/havefraeser.jpg
En del af aftalen er, at jeg skal fjerne noget overflødigt armeret beton i huset og lidt mursten i køkkenet, men den klarer vi ind mellem Traktor Tom og min daglige angstbekæmpelse i dødsgyngen.

Næste stykke værktøj i kikkerten er denne elegante havefræser, så jeg kan få løsnet jorden til en lille køkkenhave med skovjordbær

2006/GyngGang
Pengene hænger normalt ikke løst på de gamle derhjemme … men det er som om, at turene til Ikea altid udmunder i et moderat fyldt bagagerum og en ganske lang kassebon.

Jeg bliver dagligt manipuleret i retning af regulær racetænkning, når det gælder aberne i Sverige, men i en stille stund tænker jeg, at de sgu da kan deres købmandskram - dog uden at jeg forventer, at min far kan se sammenhængen.

Dyner, tæpper og køkkentilbehør er uden for mit interesseområde, men forleden kom de sgu hjem med en hyper sej dødsgynge, som jeg gerne vil anbefale til folk og dyr uden sarte nerver eller anlæg for søsyge!

2005/Leas dansestudio
Da Vild med dans løb hen over skærmen med David Tove som absolut seeryndling foran Robocop-roeren, blev jeg tvangsindlagt til at gabe mig igennem samtlige 87 afsnit eksklusiv bag om programmet og genudsendelser.

Netop som mit gylp var ved at nå faretruende langt op gennem min hals, slog tanken mig; det er kun et spørgsmål om tid, før “Vild med dans - Junior” havner i tv-stationernes håbløse idépulje, og da jeg jo er konstruktiv af natur, stod det klart for mig, at jeg var nødt til at tage konfrontationen op og søge deltagelse i det kommende program og derved vise, hvordan en dans skal skæres!

Her følger min første øvesession med min dansetrup (som ikke er heeelt færdigcastet endnu!): Min tilmeldingsvideo version 1

2005/nissehuen
Lige siden Føtex smed sit første usmagelige julekatalog på gaden sidst i oktober, har jeg været udsat for en julehetz af dimensioner. Min far har købt mindst 28 nissehuer på trods af den i forvejen ellers mangfoldige bestand, min mor køber så meget julemad, at der må betales overarbejdstakster på Dansk Supermarkeds fjernlager og min søster er afhængig af en hedensk julekalender på fjernsynets knap nr. 2.

Midt i al dette hurlumhej prøver jeg at finde den moderate stil og acceptere, at julen tilsyneladende er for min familie, hvad løbetid er for mit slæng i kælderen. Dog har jeg haft svært ved at holde masken, når de gentagne gange har sat sig for at få et billede af mig - med en latterlig nissehue på hovedet! Den varmer unødigt, krøller mit garn og som min farmor ville sige; “den er mere sjælden end køn” (sjælden er dog et absurd ordvalg skulle jeg hilse og sige).

Når jeg nu alligevel poserer her på siden iført helvedeshatten, så er det udelukkende fordi, at jeg dels ikke gad udsætte morfar for en af de store udrykninger, og dels fordi det så måske kan lægge en dæmper på blitzbombardementet for nu.

Så nyd det folkens - jeg stiller ikke op igen foreløbig

2005/kattevennerHvor mange dyr finder sig i at blive savlet på, revet i halen, jaget som et vildt dyr og gokket i kraniet med en plastikhammer?

Det gør mit katteslæng, som endda stadig synes, at jeg er den sødeste anfører, de nogensinde har haft …