Thrane

I sagen om Ungdomshuset, hvor de fleste medier - i noget der kan minde om forsinket forældreomsorg - har brugt ganske meget spalteplads på at beskrive de forskellige krav, som er kommet fra Ungdomshuset og dets erklærede frihedskæmpere, er min kvalmegrænse snart nået.

Jeg har fra starten haft det synspunkt, at den smalle og snævertsynede gruppe af unge, hvis bedste kort åbenbart er at fordømme det samfund, som netop giver dem mulighed for at tåge rundt i en principforladt og ansvarsløs parallelverden, burde spørge sig selv, hvordan det er kommet så vidt, at de vel mere eller mindre ubevidst er havnet i en kræver-mentalitet så stærk, at det medfører vold og ødelæggelser.

Folk slås for deres liv, sikkerhed, mad og demokrati. Folk stemmer om prioritet af offentlige ydelser og services og/eller engagerer sig politisk på anden vis.

Jeg har selv haft min røde ungdom, men jeg håber da, at min abstraktionsevne selv dengang ville have forhindret det kollektive nedbrud, som kravene om nøglefærdige, opvarmede og centralt placerede ungdomshuse udstiller.

Min kollega på bold.dk har for nylig relanceret sit website Observans.dk, som kommenterer forskellige samfundsmæssige finurligheder (frit tolket af red.). Herunder et ganske udmærket indlæg med titlen Gummi-punkerne, som beskæftiger sig med ovenstående tema.

Dette indlæg blev udgivet den tirsdag, 6. februar 2007 kl. 13:55 og er gemt i Grr.... Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.