En fighter på arbejde i Tyskland

Det har altid været mere oplagt at kritisere det danske herrehold i håndbold end deres kvindelige kolleger. Dels er herrehåndbold koreografi for bulldozere, dels har der været en del svipsere i de seneste mange slutrunder.
Nu er de i mellemrunden, hvor Spanien netop er blevet besejret. Kvartfinalerne er ikke helt urealistiske, men skulle det fejle, synes jeg stadig, at de har leveret en flot fight. Vi har ikke håndboldens Beckham eller Ronaldinho, men derimod en samling gæve vikinger, som kæmper røven ud af bukserne. Her vil jeg særligt fremhæve Lars Jørgensen, som ubetinget er min fighter-yndling. Ingen palermo-attituder, ingen smarte frisure, ingen skaberi - ren fight! Det går lige i min bog; godt gået, mester!