Aleksander Bork
onsdag, 9. august 2006
Forleden strøg vi en tur til Slagelse, hvor Mobo Junior aka Aleksander Bork skulle ha’ vand i hovedet og fortælles et par kristne anekdoter.
Fin kirke, Aleksander tog det pænt og videre til Sorø Storkro, hvor vi fik lov at straffe vores tarmsystem i ekstrem grad med lune deller, sprøde fiskefiletter og svulstige lagkager.
Vi fik æren af at sidde til bords med hiphop-legenden KimBlim - kendt for sit blide væsen og medmenneskelige livssyn, samt resterne af Mobos gamle heltegruppe fra Åbyhøj. På trods af deres egenskab som jyder var de gode partnere i det muntre lag.
Tillykke til den lille charmetrold med navnet og pas nu godt på de gamle!