Det Store Dilemma
Skal man hoste selv, eller overlade det til andre? Er man mere mand, når man hoster selv? Og hvilken løsning sluger mest fritid?
Efter et par besværlige år som WIMP, smed jeg penge på bordet og bookede mine sites ind på servage.net. Test af deres servere er slut, og konklussionen er, at jeg er endt med en hjemmehostet LAMP. Nedenfor ses hvorfor:
Plus:
- Pris (7,5 euro/md)
- Valgfrihed: PHP 4/5, MYSQL 4/5, PHP Safe Mode on/off,
PHP Register Globals on/off - Kontrolpanel: Simpelt og funktionelt
- Support: Svarer som regel inden for en time
- Plads/Trafik: 75GB/600GB
- Ubegrænset antal DB
- Op til 25 domæner
Minus:
- Hukommelse for PHP for lav til Gallery 2 med mange billeder
- Til tider ustabilt mysql-cluster
Tjae, som man kan se, så er plusserne i klart overtal, men er man lidt striks med loadtider og afviklingen af sit galleri, så kan det - som i mit tilfælde - være nok til at drive en server i kælderen med deraf fuldstændig kontrol. Beslutningen blev da også gjort lettere, da jeg for alvor opdagede, hvor langt linux-distros som Ubuntu og Fedora er nået. Valget faldt på Fedora Core 5, men det var småting, som adskilte de to distributioner.
Hvad kan man så bruge servage.net til? Ja, når man nu har smidt penge ud på lortet, så kan man lige så godt bruge det, og her kommer man ikke uden om, at 75GB plads for 7,5 euro/md er ret billigt, selv for noget så kedeligt som remote backup. Dette kombineret med lade deres servere hoste eks. videoer med behov for tung upstream gør, at investeringen faktisk er fornuftig nok.
Og med serveren tilbage i kælderen er det som om, at min stemme er blevet lidt dybere og underdrengene lidt tungere …
25. april 2006 at 11:01
Jeg venter på en kommentar fra Fie om hvor meget mere mand du er blevet?
25. april 2006 at 20:14
Klart hjemmehosting er løsningen! Godt at høre at du atter er kommet til fornuft (på dét punkt).
25. april 2006 at 21:23
Jeg mener også hjemmehosting er bedst, da man så kan konfigurere sin server så det passer til ens eget behov. Og når så servage.net tilbyder masser af plads til rimelige penge er det da oplagt, at benytte det som remote backup og video-hosting.
Gad vide om det er den ny-installerede hjemmeserver, der er årsagen til dette??
25. april 2006 at 22:11
Men hvor er den udbyder som giver lov til at konfigurere sin forbindelse med upload/download, som man vil?
Eks. 3mbit linie hvor man selv kan give 60% til download og 40% til upload etc.
Hvor svært kan det være …
6. juni 2006 at 19:00
Har også kigget på Servage.net til Gallery 2 brug, men skrev til dem efter din konstatering af “Hukommelse for PHP for lav til Gallery 2 med mange billeder” hvortil jeg fik svaret, at man selv kunne sætte den op til max 128MB. Har du prøvet det eller skal jeg også lede videre
?
8. juni 2006 at 08:34
Jeg har prøvet op til flere metoder til at sætte hukommelsen op og har fået lige så mange svar på problematikken fra servage.
Den ene supporter mener ikke, at man kan røre ved den indstilling, den anden mener, at man skal gøre det på den ene måde, og den tredje på den anden måde.
Ingen af løsningerne gav effekt for mig, så jeg gav vist op til sidst …