Pink Floyd Project
Sidste efterår inviterede konen til koncert med Pink Floyd Project, der skulle spille i Trommen i Hørsholm.
Umiddelbart har jeg i lang tid været mæt af koncerter. Træt af de opfindsomme sceneshows, overgearede fulderikker og al den tid, der går med snak og overflade.
For mig er det nemmere at nyde musikken derhjemme, og mange bands ville jeg nok ikke høre, hvis jeg så, hvor dårlige deres musikvideoer eller sceneshows er. Eller hvor iscenesat hele deres image er. Det er nok lidt ligesom at læse en bog, som har er filmatiseret med Pierce Brosnan i hovedrollen … nej, den går ikke.
Frem med folk som Van Morrison, der indtog en scene i for at synge og lod benene være i ro, så folk kunne koncentrere sig om sangen. Og Pink Floyd, hvis musik har præget en stor del af min barndom - godt inspireret af min langhårede storebror, hvis cd’er ofte fandt genvej til mit stereo.
Med den bagage kunne jeg selvfølgelig kun sige ja tak til konens initiativ, og den beslutning viste sig at være ret ok. For på trods af det på forhånd noget tynde grundlag, som kopibands har, så var det en drøngod koncert, hvor man både fik en masse gåsehud ved genhøret med de fantastiske melodier og blev revet med af den entusiasme, som bandet udstrålede.
Ved samme lejlighed fandt jeg ud af, at min ellers elskede kameratelefon har sine begrænsninger, når man tager den med til koncert. Videoen er derfor noget grov i overfladen og består mest af støj og flyvske pixels ![]()
17. marts 2006 at 17:42
Wow - syret!
Men mht. video så er vi vist på dét nivieau, man nu engang kan forvente af en SEM telefon!
17. marts 2006 at 22:41
Pyhh … det der buzz kan jeg slet ikke følge med i:
- Search Engine Marketing?
- Scanning Electron Microscopy?
- Small Entrepreneurial Manufacturer?
- Space Environmental Monitor
Eller min favorit:
- Society for Experimental Mechanics?
For du kan da ikke finde på at tale nedladende om min Sony Ericsson Mobil vel, Spelle?!
PS. Spelles mobil nr. er: 2085 4572, og han skaffer gerne billige Nokia-telefoner til både dig, din onkel og svigermor!
18. marts 2006 at 06:47
Arg… stikker!