Thrane

470
Så var vi sgu i kælderen og svede hele banden. Lea hang i ribben, Maya gik op ad trapper, Kosten cyklede op ad bakke, og jeg havde overblikket.

Det er søndage som disse, hvor håndbold er vidunderligt. En smule ligegyldigt på samme måde som en b-film under en behandling for ondt i håret.

Umiddelbart optimale betingelser men så sker det: Anja Andersen, som normalt balancerer ganske fornuftigt på den tynde line, der skiller hendes genialitet fra vanvidet, hoppede direkte i den røde dragt med trefork og horn og udstillede sine værste sider i den sidste del af første halveg mod Ålborg DH.

Efter en række uheldige - men isoleret set ikke urimelige - udvisninger får hun det røde kort, hvorefter hun i raseri kommanderer sine stjerner af banen og indtager offerrollen. Parodien er født, og til trods for at kampen faktisk blev færdigspillet, så gjorde det mig rasende, at Anja - uanset afsky for dommerne - ødelægger kampen og sine spilleres moral på en så barnlig og usportslig måde. Jeg fik den tanke, at hun i sin ukuelige vindermentalitet ikke kunne forholde sig til et allerede begyndende nederlag og derved hellere ville snuppe martyrdøden end det reelle nederlag, som var på vej allerede inden kortslutningen skete.

Jeg håber, at hun sunder sig, for det bliver da aldrig kedeligt med hende i ligaen - men de pubertære indfald med fuckfingre under trøjen og ironisk klappen må snart ryge til fordel for en mere professionel optræden.

Dette indlæg blev udgivet den mandag, 6. marts 2006 kl. 00:01 og er gemt i Grr.... Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.