Den fleksible komiker
Når weekenden træder i kraft kan man være sikker på:
- at nogen har fødselsdag og snupper den ene af de to dage
- at man maksimalt når 10% af de ting, man har sat sig for
- og endelig at TV er overbelortet med karaoke, sing’a'long og sygelige scenekiks for udbrændte tv-værter eller kasketbærende tabere, som er blevet meldt til showet af deres mor!!
Dette er i sig selv absurd nok, og lige som man fristes til at kradse sine øjne ud, hælde syre i øregangen og sende en frisk pose miltbrand i retning af licenskontoret, toner selveste Casper Christensen frem på skærmen med vandkæmmet hår, konfirmationsskjorte og med en folkelig udstråling så tyk, at han burde udstoppes og stilles på det nærmeste egnsmuseum!
I en artikel på BTs netavis lyder det nu som om, at han føler sig en smule forbigået, hvad angår anerkendelse. Det kan vi sgu ikke ha’ siddende på os, og jeg vil gøre det til denne weekends absolut sidste begivenhed: Caspers oprejsning!
Casper, din karriere har været lang og alsidig, og det fryder mig oprigtigt, at du efter en smule stilstand nu for alvor når det ultimative højdepunkt med din rolle som vært i TV2s nytænkende program Grib Mikrofonen!
Lad mig udøse direkte fra hjertet og proklamere, at jeg elsker:
- når du synger afslutningssang i programmet og prøver at nyde rollen på samme måde som den overvægtige afro-amerikanere, der er bragt ind i Jerry Springer Show for at få at vide, at hans kone har født naboens børn og giftet sig med hans onkel
- når du på din egen overflødige facon vugger frem og tilbage når gæsterne synge endnu en sang fra karaokebiblioteket
- når du midt i en sang sat i gang af Loni fra Viborg tager gæsternes hænder i dine og løfter dem triumferende i fællessang
- når du i løbet af et halvt program kan få mig til at græde mere end 3 rodbehandlinger og et Anna Pihl afsnit
Den kedelige cirkel er brudt, anerkendelsen vil spire frem, men resten må du klare selv, for nu vil jeg hoppe i høet …