Ståpladser
Under en så vigtig og intens kamp som den netop overståede mod den russiske bjørn, er man underlagt sine nerver og henvist til ståpladserne bag sofaen. Den slags kan man ikke sidde stille og nyde, som det ellers er udbredt i vores magelige samfund. Nu hvor vi har vundet 35-28 er min puls så småt ved at komme ned i 3 cifre igen, og jeg sender venlige tanker Ullebøffen og drengene, som forhindrede en 3 timers depression oven på kampen.
En lidt nervøs første halveg (hvor pessimismen hos undertegnede tog til) efterfulgt af fantastisk spil i anden halveg, hvor kollektivet fungerede optimalt. Jeg vil gerne fremhæve Lars Jørgensen, der i rollen som forsvarskrumtap yder en bundsolid indsats og klart er kåret som holdets bedste viking indtil videre i min bog.
Spanien venter forude og efter at have set dem mod Frankrig vil jeg allerede nu begynde at sjatpisse i bukserne jo tættere vi kommer semifinalen, for de ser ud til at spise skandinaver til morgenmad. Omvendt har Danmark alt at vinde, så der skal sgu bare ruskes nogle paellaaber rundt! ![]()