Thrane

Velkommen til WordPress. Dette er dit første indlæg. Du kan rette eller slette det, og derefter er det bare om at begynde at blogge!

For noget tid siden købte vi et mofo telt i Silvan og overvejede, om vi skulle smide en bunke unger i nogle biler og køre på telttur.

Det gjorde vi sgu, og det var ikke så ringe endda. Dedikerede campister bliver vi næppe - dertil er vi en anelse for komfortable - men til en afveksling og med lidt hjælp fra vejrguderne er det en cool ferieform.

Højdepunkter fra Albuen Camping:

• Indfødte færdselsbetjente der dikterer fartgrænser under 3.5 km/t
• Fælleskøkken på størrelse med mit computerkabinet
• Hoppepude med små (og lette) børn
• Tv-stue med Tour de France

Vi sluttede turen af med et besøg i mit barndomshjem, hvor frikadellekontoen kom i stort plus, og vi fik tangotræning af Tango-Thrane

Så var det blevet tid til Klanfest igen. Sidst vi fyrede en Klanfest af var i 2005, hvor det opstod som en afart af en indflytterfest.

Denne gang blev vi 35 mennesker (enkelte konverterede til zombies som aftenen forløb), og jeg leder stadig efter den usle sjæl som pissede i min kones lysestager og slog huller i vores nye gipsvæg! Vedkommende vil blive pisket med brændenæller på sin nøgne bagdel - Mmm
Ud over min egen fotodokumentation har både Spelle og PH lavet bevismateriale fra begivenheden.

Vær (måske) hilset næste år!

Nede i Østrig sidder Franz Josef Wechselberger og koder MyPhoneExplorer, som er et uforskammet lækkert program, hvis du til daglig bruger en nyere Sony Ericsson telefon som eksempelvis K700i, W800i eller K800i.

Programmet - som er freeware - synkroniserer telefonen med din pc på alle tænkelige måder, og i den seneste version er også Google Calendar understøttet. Så væk med de gængse crappy pc-suites og ind med MyPhoneExplorer!

Jakob Hougaard, integrationsborgmester i København for Socialdemokratiet, skriver her til morgen i Nyhedsavisen, at der hersker berøringsangst over for religiøse og kulturelle forskelle. Derfor indledes et initiativ - kopieret efter Århusiansk model - hvor der skal udarbejdes retningslinier til, hvordan virksomheder m.fl. skal forholde sig til ovenstående forskelle.

Det er tilsyneladende hensigten, at dette initiativ skal bringe problemerne frem i lyset og skabe bedre forudsætninger for mellemfolkelig forståelse og [indsæt selv mere pricipforladt pladder]. Dermed rider de videre på den bølge af religiøs ophøjelse og selvretfærdighed, som har oversvømmet landet siden Censurkrisen. Det er blevet de facto-standard, at religiøse argumenter er det absolute trumfkort i den offentlige debat. Og her kommer berøringsangsten ind i billedet.

For hvad definerer berøringsangsten? Er det at åbne op for særlige rettigheder i kraft af et religiøst tilhørsforhold, eller er det at vedholde princippet om religion som en privat sag? Og hvilke perspektiver og præcedens danner det førstnævnte udgangspunkt?

For mig at se, så er dette initiativ et gigantisk selvmål. I stedet for at skabe bedre forståelse mellem mennesker, så fremhæver man nu forskellene. Skal et barn eksempelvis kunne melde fra til gymnastik, madlavning eller hvilket som helst anden aktivitet i kraft af en religiøs spændetrøje, og hvordan vil Asker og Achmed fra 5.b blive påvirket af dette nye element i deres venskab? Dette er bare ét perspektiv, mange andre synes at melde sig, hvis tesen tænkes videre.

Slut herfra - jeg skal på lokum!

Der skal et par go’e hørebøffer til, når man arbejder hjemme, og der samtidig er børnefødselsdag i underetagen, disneytimen ved siden af, og swingerfest hos naboen.

Men alt dette preller af, hvis man har investeret i de efterhånden legandariske Sennheiser HD 280 Pro og samtidig tuner ind på DR Soft.

Farvel støj, goddag til sprøde toner!

Det’ go’ karma!

I sagen om Ungdomshuset, hvor de fleste medier - i noget der kan minde om forsinket forældreomsorg - har brugt ganske meget spalteplads på at beskrive de forskellige krav, som er kommet fra Ungdomshuset og dets erklærede frihedskæmpere, er min kvalmegrænse snart nået.

Jeg har fra starten haft det synspunkt, at den smalle og snævertsynede gruppe af unge, hvis bedste kort åbenbart er at fordømme det samfund, som netop giver dem mulighed for at tåge rundt i en principforladt og ansvarsløs parallelverden, burde spørge sig selv, hvordan det er kommet så vidt, at de vel mere eller mindre ubevidst er havnet i en kræver-mentalitet så stærk, at det medfører vold og ødelæggelser.

Folk slås for deres liv, sikkerhed, mad og demokrati. Folk stemmer om prioritet af offentlige ydelser og services og/eller engagerer sig politisk på anden vis.

Jeg har selv haft min røde ungdom, men jeg håber da, at min abstraktionsevne selv dengang ville have forhindret det kollektive nedbrud, som kravene om nøglefærdige, opvarmede og centralt placerede ungdomshuse udstiller.

Min kollega på bold.dk har for nylig relanceret sit website Observans.dk, som kommenterer forskellige samfundsmæssige finurligheder (frit tolket af red.). Herunder et ganske udmærket indlæg med titlen Gummi-punkerne, som beskæftiger sig med ovenstående tema.

Danmarks bedste kamp blev mod frøspiserne fra Frankrig, som blev sendt hjem med en sæk på 7 kasser! Dermed er en velfortjent bronze-medalje i hus, og for satan hvor jeg under det danske hold det

Jeg erindrer at have læst om en kraftig stigning i hjerteanfald i forbindelse med VM-slutrunder. Jeg takker for, at jeg endnu ikke er en del af denne statistik. Jeg vil dog umiddelbart mene, at jeg sidder i venteværelset på den konto, og jeg vil overveje, om jeg skal finde mig en anden hobby end tv-sport.

Jeg ejer ikke skyggen af rationel abstraktion, når kampene først går i gang.

Og kampen … jae, flot kæmpet af begge hold. Og øv.

Trods mentale forberedelser og indtagelse af beroligende medicin er jeg nu blevet 15 år ældre på 70 minutter.

Det var en ubeskrivelig gyser, og Island var nøjagtigt så stærke, som frygtet. Ret fantastisk at en så lille hvalfanger-ø kan mønstre et så forrygende hold. Så meget desto flottere var det, at det danske hold med Den Lange Lærling og Øksen i spidsen på de afgørende tidspunkter fik slået sejren fast i de døende sekunder.

Alt kan ske herfra. Polen virker dog i super form, og en finale mod enten Tyskland eller Frankrig er ikke for børn. Umiddelbart synes den nemmeste vej til medaljer at være finalen, da en eventuel bronzekamp bliver mod ovennævnte pølse -eller frøspisere. Så der skal heppes mod Polen, selvfølgelig, men allerede nu har holdet vist så meget gejst og vilje, at jeg er tilfreds - tak for det - og lad så mit blodtryk blive normalt igen